College

HeaderImage College

 

Brazil Football College er for ambitiøse fodboldspillere, der gerne vil opleve fodbold fra en ny vinkel. Her arbejder vi med fodbolden ud fra en brasiliansk filosofi. Du får en unik mulighed for at kombinere en HHX eller HTX med brasiliansk fodbold på Danmarks eneste brasilianske fodboldskole.

 

 


Hele uddannelsen er gennemsyret af Brasilien. I skolen tager meget af undervisningen udgangspunkt i landet. Nogle af fritidsaktiviteterne får også et strejf af kulturen, som kan være Capoeira, en brasiliansk kampdans, hvor du måske kan lære noget af den rytme, som Brasilien er meget kendt for, også på fodboldbanen.


Brasiliansk kultur danner rammen om fodboldfilosofien. Deres passion og rytme smitter af på den måde, de spiller. Der er også fokus på tankehastighed i fodbolden. For at skabe mere tempo i spillet, tænker de flere træk frem.

Vi træner fire gange om ugen med brasilianske trænere og du har mulighed for at blive tilknyttet en klub for endnu at få mere fodboldtræning. I byen er der eliteklubben FC Djursland, der spiller i Jyllandsserien og flere talentfulde ungdomshold lige under liganiveau. 

Trænerteamet leveres af eventbureauet Golasso, der har speciale i brasiliansk fodbold. Virksomheden drives af Aroldo Strack, der også er sportschef på Brazil Football College og hovedkraften bag træningsprogrammet på skolen. Cheftræneren på Brazil Football College er Raphael De Vecchi.

 

undefined

 

 

Studieture

Som en del af uddannelsen tager vi på studieture.  

På HHX og HTX går turen til København på første år, hvor vi besøger den brasilianske ambassade og virksomheder med tilknytning til Brasilien.

På andet år får du rig mulighed for at træne dit spanske, for der tager vi nemlig til Spanien. Udover sproget er det også fodbolden, der er i fokus. Studieturen bliver en intens træningslejr. Her står menuen på træning i lune omgivelser og besøg i en klub, f.eks. Rayo Vallecano eller Athletico Madrid.

Rejsen går til Brasilien i 3.g. Her skal du tilbringe tre uger og opleve Brasilien på tætteste hold. Du kommer til se alle de seværdigheder byen er kendt for og får kulturen helt ind under huden. Det er også her, dine brasilianske fodboldevner skal stå den endelige prøve. Der bliver nemlig arrangeret træningskampe mod lokale hold.

De tre studieture skal give dig en endnu bedre forståelse for Brasilien, kulturen og sproget.

Nedenfor kan du se en film lavet af spillerne selv om det bedste ved at gå på Brazil Football College.

 

undefined
undefined undefined